Nr Felding Kirke
Kirken er bygget i romansk stil i 1200-tallet.
Selv om den altså er meget gammel, er navnet ”Fellinge” dog ældre, idet der findes optegnelse om ”Fellinge birch” fra 1163.
”Birch” er betegnelsen for et juridisk område, der ligger uden for herredsinddelingen.
Det kunne i ældre tid være en købstadsret, men også et område uden for købstæderne, hvor oftest en stormand havde fået overdraget jurisdiktionen af kongen. 65 høje (+ 80 sløjfede) vidner om, at der har boet mennesker her meget tidligt.
Fellinge har nok været præget af herremænds indflydelse ( Krogsdal ), Stavshede ( Feldingholm ), Tvis Kloster, men der har også eksisteret et landbrugsfællesskab, idet det vides, at udskiftningen af den fælles jord fandt sted år 1800.
Kirken er bygget af granitkvadre. Dog ses i korgavlen enkelte kvadre af jernal, som nok er brudt op af jorden ved egnens vandløb. Sokkelen har skråkant.
Kirken har mod vest haft et tårn, der imidlertid er brudt ned i 1700-tallet. I kirken og dens omgivelser, findes genstande og minder, der vidner om epoker fordelt over de sidste 425 år af kirkens snart 800-årige historie.
Disse historiske klenodier omtales i det følgende i nogenlunde kronologisk rækkefølge.
Først skal omtales et kongebrev fra Christian III til biskop Oluf Munk.
Kirken tilhørte i middelalderen Tvis kloster og overgik ved reformationen i 1536 til kongen.
1554 tilskødede kongen Tvis kloster med tilhørende gods, herunder Krogsdal og Nr. Felding kirke, til Oluf Munk.
Denne tænkte på at bygge en ny kirke og så rive Nr. Felding kirke og klosterkirken ned og derved slippe med at vedligeholde en kirke.
Men kongen lod ham i brevet vide, at kirken i Nr. Felding skulle blive stående,
”da det skal være en meget skøn kirke, og den ligger ved alfar vej ”.
Fra Munk’ernes tid stammer de ældste dele af altertavlen, idet Poul Munk og Elsebe Juel til Krogsdal i 1552 skænkede en altertavle, hvorfra bl.a. de seks små reliefbilleder med Adam og Eva stammer.
I samme århundrede blev bjælkeloftet i koret erstattet med en indbygget stjernehvælving.
Det gamle foldeværkspanel til højre for indgangen stammer ligeledes fra samme periode.
Dette gælder også om prædikestolen, der er i renæssancestil, idet man ved, at de to relieffer er indsat senere ( 1620 ). Disse stammer fra Brix Snedkers værksted i Roskilde.
Kvindedøren i kirkens nordside må også været muret efter i det første århundrede efter reformationen, idet der da blev indretter et åbent gravkapel for kirkens præster i skibets nordvestlige hjørne.
Fra 1610 til 1666 tilhørte kirken Ulfeld’erne på Krogsdal.
Intet inventar bærer signatur fra Ulfeld’erne, men dåbsfad og alterstager kan ligesom prædikestolen godt stamme fra denne periode.
Indskriften på de to ligsten, hvoraf den ene nu er opstillet i våbenhuset, mens den anden ligger umiddelbart vest for våbenhuset, den ene er for skrøbelig til at blive flyttet, fortæller, at de er over Peder Nielsen Skriver, Stavshede ( Feldingholm ), og hans hustru Maren Nielsdatter, som døde 1622.
Nord for kirken findes en meget slidt ligsten over sognepræsten Peder Randrup, der ejede Stavshede og døde 1829. Ud over denne ligsten rummer kirken endnu et minde om Peder Randrup, idet en kisteplade med hans navn er opsat på østvæggen i våbenhuset.
En ligsten, tilsyneladende af et andet og mere bestandigt materiale end de forannævnte, er opstillet ved vestgavlen inde i skibet. Denne stens reliefudsmykning virker også mere kunsfærdig og mindre afslidt.
Alligevel har det endnu ikke været os muligt at afgøre stenens data.
Jomfru Elsebe Dyre til Krogsdal lod i 1695 altertavlen restaurere.
1706 arvede Janus Friedenreich og hustru Anne Margrethe Linde Krogsdal, og deres våben findes på alterbordspanelet, der altså må stamme fra begyndelsen af 1700-tallet.
En efterkommer til dem forsynede 1756 kirken med den lille klokke.
1785 solgte den sidste Friendenreich på Krogsdal (og kirken) til forvalteren Nicolaj Wissing. Nicolaj Wissing var en foretagsom kirkeejer, der satte sit præg på kirken.
Præstegravkapellet i kirken blev lavet om til gravkapel for ejerne af Krogsdal og forsynet med et epitafium over Nicolaj Wissing selv, udskåret i 1797 af degnen Nødskov i Idum.
Dele af epitafiet skal senere være indgået som en del af altertavlen.
Det nuværende alterbillede, ”Jesus i Getsemane”, er malet af C.H. Schleisner, sandsynligvis for ca. 135 år siden.
På skibets nordvæg lod Nicolaj Wissing 1792 opsætte et reliefmaleri med tilhørende indskriftstavle. Maleriet er så sindrigt fremstillet, at det set fra venstre forestiller ”Bebudelsen” og fra højre ”Maria med barnet”.
Måske har det før opsætningen været en del af den ældre altertavle, men dette er dog meget uvist.
I slutningen af 1800-tallet blev gravkapellet fjernet og et pulpitur til et harmonium opstillet.
1938 blev kirken forsynet med størstedelen af de nuværende stolestader og altertavlen stafferet op.
Samme år fik kirken sin store klokke, og en tagrytter til klokken blev bygget på skibets tag.
Granitdøbefonten er også fra nyere tid.
Fra de seneste år stammer kirkens nye orgel ( 1971 ), to egetræspræstetavler i våbenhuset (påført tekst af tidl. Førstelærer i Nr. Felding K.P. Hansen 1972) og et smukt håndbroderet altertæppe, motiver på blå bund, udført og skænket af fru Grethe Færch, ”Skovlund” (1970).
Alterbordets antependium er broderet af fru Rigmor Andersen, ”Meldgård” ( 1980 ).
Dertil er senest kommet en smuk håndforarbejdet messehagel, syet af fru Birthe Halgaard ( 1986 ).
I året 1972 er der ved kirkegårdens nordøstlige del opført et ligkapel i rødt tegl.
Missionshuset, som har ligget på en grund lige syd for kirken, blev bygget 1908 og indviet 11. november samme år.
Det blev nedrevet 1980 og erstattet med et nyt ved Sognstrupvej. Grunden, hvor det gamle missionshus lå, er købt af kirken. På denne grund er der anlagt en flisebelagt parkeringsplads.
Kilde: Folder Nr. Felding kirke, lavet 1988 af Holger H. Jensen.
