Felding bæk stien

 
Ny ide til en god gå tur. Efter at Felding Bæk i mange år har været en lige og ret kedelig kanal, er der nu skabt slyngninger på bækken. De nye sving og dybe høller med fine vandplanter, grus og stenbund ses bedst hvor Sørvadvej og Nr. Felding Kirkevej krydser vandløbet.
 
Vandløbsprojektet er kommet i stand gennem et fint samarbejde mellem 4 lodsejere, sportsfiskerne i Sammenslutningen ved Storå (SVS), entreprenører og Holstebro Kommune. For at vandløbet fremover skal fremstå synligt i ådalen var det for Holstebro Kommune vigtigt at afsøge mulighederne for afgræsning og gerne helt ned til bækken. Især ved Nr. Felding Kirkevej var engen under kraftig tilgroning af pil og høje urter, og afgræsning var ophørt. Kommunen foreslog at stå for en ny heste- og kreaturhegning i yderkanten af ådalen og så helst ingen hegn langs bækken - og det på trods af, at der var forskellige lodsejere på hver side af vandløbet. Det lykkedes på det meste af strækningen at bytte græsningsjord indbyrdes, så jord under Kærgård, St. Sognstrup og Nr. Felding kirke fik sammenhængende afgræsning på tværs af vandløbet uden ejerskifte.
 
 
Da kommunen betalte for hegningen i 2016 var det lodsejernes forslag, at området blev åbnet for offentlighedens adgang. Det var en fin ide, så der er nu etableret klaplåger flere steder indtil området og ”karruseller”, så man kan passere tværgående trådhegn i området.
Hegn må kun passeres, hvor der er klaplåge eller karrusel.
www.nrfelding.dk | CVR: 50539113 | Harald Damtofts vej 125, Nr. Felding - Danmark | perpinge@gmail.com
google-site-verification: google9088f3f46f7100ec.html