
Vi vil hinanden i Nr. Felding
Midt i det vestjyske landskab, lige udenfor Holstebro, ligger Nr. Felding – en landsby, hvor tradition, fællesskab og frivillighed danner grundlaget for udvikling og sammenhængskraft.
Et væld af muligheder i landsbyen
Med 741 indbyggere i byen og cirka 1.300 i sognet er Nr. Felding et inspirerende eksempel på, hvordan en lille by kan opnå store resultater. Med både skole, købmand og et aktivt foreningsliv tilbyder Nr. Felding den ideelle ramme for et harmonisk liv væk fra storbyens travlhed.
Her sker der noget året rundt
Hele året igennem afholdes der traditionsrige arrangementer, fester og begivenheder, der styrker fællesskabet og sammenholdet i vores by. Uanset om det er til byfest, fastelavnsfejring eller sankthansaften, er der altid noget at se frem til. Vi sætter stor pris på, når nye ansigter deltager og bidrager til festlighederne med deres engagement.
Glimt fra alt det, der sker i vores by
Tag del i nogle af de begivenheder og arrangementer, som Borgerforeningen, Nr. Felding GIF og andre frivillige organiserer for fællesskabet i lokalområdet.






Faste arrangementer i Nr. Felding året rundt
Oldboys fodboldstævne
januar
En af årets sportslige højdepunkter, hvor vi mødes i hallen og hepper på oldboys-fodboldholdet, der giver den max gas.
Revy
Marts
En gruppe ildsjæle med skuespiltalent i maven stabler hvert år i marts en fabelagtig revyforestilling på benene. Det er et højdepunkt for hele byen.
Sankt Hans for hele byen
Sankt hans aften
Traditionen tro tænder vi et stort sankt hans-bål på Flyvepladsen, hvor hele Nr. Felding er indbudt til sang, tale, hygge og grillpølser.
Nisseløb
November
Krogsdal-spejderne står bag det traditionsrige nisseløb, hvor familier dyster imod hinanden om at vinde flotte præmier. Arrangementet slutter af med hygge og æbleskiver.
Fastelavnsfest for alle børn og barnlige sjæle
Februar
Borgerforeningen arrangerer sammen med kirken og et antal frivillige en festlig fastelavnsfejring i hallen med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller.
Fut i Felding
Uge 22
Byfesten ”Fut i Felding” er en hel uges festligheder med gadekampe, underholdning, fællesskab, musik og grillhygge – hele familien kan være med.
Felding Festival
September/oktober
Felding Festival et af årets højdepunkter. Festivalen samler hele byen omkring musik og fællesspisning og drives udelukkende af frivillige kræfter. Overskuddet fra festivalen går til frivlligdrevne projekter i byen.
Juletræstænding
November
I december skaber juletræstændingen en stemningsfuld start på julen, når hele byen går i fælles procession fra kirken til købmanden for at fejre med sang og hygge.
