Vores købmand

Da lukning truede købmanden, gik byen sammen for at sikre dens overlevelse. Gennem frivillighed og fællesskab fungerer købmanden i dag som både butik og socialt mødested – en vigtig del af byens identitet.

Nr. Feldings lokale ’Min Købmand’-butik er i dag en sund og attraktiv butik med gode åbningstider, hvor købmanden Lotte hele tiden udvikler nye initiativer.

Her kan du købe alle dine dagligvarer – og desuden sælger butikken bagerbrød, frisksmurte sandwiches og har en velassorteret frugt- og grøntafdeling.

Idrætscenter Syd

Idrætscentret er hele byens samlingssted, som huser mange forskellige aktiviteter – lige fra byfester til gymnastikopvisninger.

Det er her, du finder fitnesscentret, hallen, omklædningsrum og caféen. Her er også en bog-bytte-børs og mødelokaler. Man kan blive personligt medlem af hallen og dermed frit benytte den i de ledige timer.

Udendørs er der fodboldbaner og en helt ny multibane, som bruges aktivt af foreningslivet i byen.

Ved idrætscentret ligger også Festhus Syd, som er gode festlokaler med plads til 100 mennesker og køkkenfaciliteter til udlejning.

Nr. Felding Kirke & Menighedshus

Nr. Felding Kirke er bygget omkring år 1150 og hører således blandt landets ældste stenkirker. Sognet hører sammen med Tvis Kirke. Udover gudstjenester om søndagen står kirken også for børnekor, børneklubben, minikonfirmander og konfirmander, babysalmesang, seniorcafé og fællesspisninger, som du kan deltage i. Overfor kirken ligger Menighedshuset, som kan lejes i forbindelse med fx dåb eller bryllupsreceptioner.

Virksomheder og erhvervsliv i Nr. Felding

Opdag vores mange lokale virksomheder, der på forskellig vis bidrager til vækst og lokalsamfund i byen.

Jydepejsen

Jydepejsen A/S er en anerkendt virksomhed beliggende i Nr. Felding. Siden 1979 har pejsevirksomheden specialiseret sig i at udvikle innovative designs og maksimere ildens potentiale. Vi fokuserer på at skabe brændeovne af høj kvalitet, der kombinerer brugervenlighed, tidløst design og minimal partikeludledning – alt sammen med omtanke for miljøet.

Ahornsvinget 3-7
7500 Holstebro

96 10 12 00

Kvikagro

Søren Kjærgaard leder Kvikagro, en virksomhed med over 35 års erfaring i maskinproduktion og pulverlakering af jernemner. Vi producerer bl.a. KVIK-UP HARVEN, som effektivt bekæmper rodukrudt. Med over 270 solgte enheder de seneste 10 år er harven anerkendt som markedets mest effektive løsning mod f.eks. kvik. Vi tilbyder nu også vores patenterede jordpakker, KVIK-PAK, der pakker jorden effektivt under pløjning uden at belaste traktoren.

Skjernvej 188
7500  Holstebro

23 30 12 33

Klippekælderen

Pia Byskov driver siden 2001 frisørsalonen Klippekælderen. Salonen tilbyder kvalitetsklipning- og farvning til børn og voksne i alle aldre. Slå på tråden, eller kig forbi for at hente en prisliste.

Idrætsvej 20, 7500 Holstebro

29 92 99 45

Min Købmand Nr. Felding

Den lokale ’Min Købmand’-butik i Nr. Felding er en moderne og indbydende dagligvarebutik, hvor købmanden Lotte konstant introducerer nye spændende tiltag. Udover et bredt udvalg af dagligvarer tilbyder butikken også friskbagt brød, lækre frisksmurte sandwiches og en flot frugt- og grøntafdeling. Som noget nyt har Lotte lanceret en service, hvor man nemt kan bestille skolemad direkte gennem butikken.

Sognstrupvej 4, 7500 Holstebro

50 86 75 00

Nr. Felding Maskinstation

Nr. Felding Maskinstation har omfattende erfaring med entreprenørarbejde, uanset om det drejer sig om store eller små projekter. Vores autoriserede kloakmester udfører også opgaver som slamsugning og etablering af omfangsdræn. Vi leverer både maskiner, dygtigt mandskab og solid ekspertise til landbruget, kommuner, virksomheder og private kunder.

Skinbjergvej 2A
7500 Holstebro​

97 42 40 75

Røns Køleteknik

Vi er et velrenommeret, autoriseret kølefirma med certificering i henhold til DS/EN ISO 9001:2015, ejet af Nicolaj Røn og Fie Hoff. Vi specialiserer os i rådgivning, projektering, salg, service og systematisk vedligeholdelse af køle-, fryse- og klimaanlæg. Vores erfarne og veluddannede køleteknikere holder sig altid ajour med den nyeste viden inden for branchen. Vi tilbyder førsteklasses service døgnet rundt, hele året.

Sognstrupvej 22
7500  Holstebro

72 44 44 03

Sand & O Frisørsalon

Stine Sand Kristensen driver Sand & O, en hyggelig hjemmesalon beliggende i Nr. Felding. Her er fokus på en hjemlig atmosfære og på at sætte kunden i centrum. Salonen tilbyder et bredt udvalg af behandlinger, herunder klipning, farvning, toning, striber, permanent, håropsætning samt farvning og retning af bryn og vipper. Derudover tilbyder Sand & O også AcuNova-behandlinger.

Steensgårdsvej 26
7500 Holstebro

21 29 35 36

St. Sognstrup Islandsheste

På St. Sognstrup er der plads til 100 islandske heste, hvoraf Lone ejer 45. Her kan du opstalde din hest i sikre og gode rammer. Faciliteterne inkluderer en ridehal på 21 x 60 meter, en 250 meter ovalbane, en 300 meter pasbane og en runddel til træning. Fra stalden er der overdækning til ridehallen, og området tilbyder fantastisk rideterræn. Hestene kan stå i rummelige løsdriftsbokse eller individuelle bokse. Stalden har opsadlingspladser, sygebokse og en vaskeplads, hvilket giver optimale forhold for heste og ryttere.

Sognstrupvej 28A
7500 Holstebro

20 78 61 04